Resumé
I dette projekt udvikles der software til et adgangskontrolsystem. Der konstrueres et C++ program, der skal kommunikere med en ydre enhed DV 9802, via en seriel port på en PC. DV 9802 er en terminal, der blandt andet består af en magnetkortlæser, et numerisk tastatur og et display med vejledende tekst. På denne terminal skal brugeren indlæse kort og indtaste tilhørende pinkode for at få adgang.
Endvidere skal C++ programmet kommunikere med en Access database, hvor der kan oprettes og redigeres brugere. Her vil der blandt andet være oplysninger om en brugers navn, kortnummer og pinkode, og det er her muligt at spærre et kort, hvis en bruger indtaster forkert pinkode 3 gange i træk.
Projektet er delt op i 2 dele. En kommunikationsdel, der sørger for al kommunikation mellem PC og DV 9802. I denne del er der for eksempel lavet funktioner til at tænde og slukke lamperne på terminalen, til at skrive tekst til displayet og til at aflæse kortnummeret på det indlæste kort.
Databasedelen omhandler al registrering af brugere i Access databasen. I denne del udvikles der funktioner til oprettelse og ændring af brugerprofiler. Der vil være et interface mellem kommunikationsdelen og databasedelen, således at det blandt andet er muligt at sammenholde oplysninger om kortnummer og pinkode, som er modtaget fra DV 9802, med dem der står i databasen.
Der er gennemført accepttest der opfylder
samtlige krav der er specificeret i kravspecifikationen.
Forord
Projektet er udarbejdet af 4 studerende på Ingeniørhøjskolen Århus, IKT afdelingen. Ved projektstart havde gruppen 5 medlemmer
Projektgruppen vil gerne sige tak til vejleder Michael E. Kristensen for god vejledning under hele forløbet samt Erik Gross Jensen for C++ klasserne stopWatch og serialCom.
Da der i projektet viste sig at nogle krav i kravspecifikationen ikke kunne realiseres, har gruppen været nødt til at lave et nyt dokument med rettelser til kravspecifikationen. Dette dokument findes umiddelbart efter kravspecifikationen med titlen ”Rettelser til kravspecifikationen”.
Indholdsfortegnelse
Kravspecifikation..............................................................................................................
4
Rettelser til kravspecifikation........................................................................................
18
Design.............................................................................................................................
22
Implementering...............................................................................................................
96
Modultest.........................................................................................................................
98
Accepttest...................................................................................................................... 140
Betjeningsvejledning..................................................................................................... 149
Konklusion..................................................................................................................... 160
Bilag............................................................................................................................... 164